www.rum46.dk

rum46 - Aktuelt / Current

Rosta Fenster: EuroMayDay
01 maj, 2006 -
31 maj, 2006
EuroMayDay netværk
Vinduesudstilling

Klik på billedet og se flere billeder
rum46 præsenterer på arbejdernes kampdag 1. maj og måneden ud ROSTA-fenster med EuroMayDay. I vinduet møder du en plakat, der inviterer til 1. maj parade, og de to videoer "Det Usikre liv" og "EuroMayDay 005".

I "Det Usikre liv" fortæller en række unge løsarbejdere om deres livs- og arbejdsforhold. Videoen er produceret til tv-tv af Christian Hillesøe i samarbejde med usikker.org (varighed 10 min.).

"EuroMayDay 005" er en reportage fra EuroMayDay. Se de atypiske arbejderes fest i Københavns gader, se hvordan Fakta på Nørrebrogade blev lukket, og se hvordan en ny europæisk bevægelse af folk med skodjobs og usikker indkomst er ved at tage form. Interviews med Alex Foti fra EuroMayDay Milano og Pil Christensen fra EuroMayDay København. Produceret til tv-tv af Jakob Jakobsen (varighed: 20 min)

EuroMayDay er et netværk, der arrangerer maj-parader for løsarbejdere og kæmper for at forbedre vilkårene for de såkaldt  'atypiske arbejdere'. De folk, der arbejder bag storbyens bardiske og kasseapparater, bringer varerne lige til døren, har studiejob på et af de mange nye call-centre eller i en af de multinationale servicekæder. Det er de såkaldte Chainworkers, dem uden dagpenge, sygeforsikring og barsel. Men det er også de unge, der efter at have studeret det halve liv, kun kan få midlertidige konsulentjobs uden overenskomstmæssig betaling for deres arbejde, freelancere og selvstændige, der ikke kan få dagpenge. Det er de såkaldte Brainworkers.
Gruppen af løsarbejdere er hastigt på vej til at omfatte flertallet af arbejderne i den vestlige verden.

EuroMayDay arbejder for social lighed, bevægelsesfrihed og sikring af basisindkomst for alle. Læs mere om EuroMayDay på: http://www.euromayday.org

ROSTA-fenster: Vinduesværker i rum46

rum46 præsenterer i hver måned i 2006 et vinduesværk kaldet ROSTA-fenster, der indeholder karakter af propagandakunst og samtidig fungerer som en installation ud ad til - i det offentlige rum. ROSTA-fenster var sovjetiske propagandaplakater designet af russiske  kunstnere og forfattere og udført af Telegraf-agenturet ROSTA. ROSTA-plakaterne blev skabt i 1919-1921 lige efter første verdenskrig og blev eksponeret i diverse vinduer (heraf navnet), som øjenåbnere, der skulle illustrere bourgeoisiets fald og appellere til mobilisering af alle kræfter med henblik på at støtte op omkring kommunismen i Rusland. De blev altså skabt som reaktion på samfundets tilstand, hvor utilfredshed, sult og fattigdom herskede, og  hvor den politiske situation var ustabil og under forandring. Med ROSTA-fenster ønsker rum46 at sætte forskellige aktuelle problemstillinger på dagsordenen, som det aktuelt sker med EuroMayDays bidrag.

NB: Lydsiden på videoerne kan høres fra kl. 8.00 - 20.00

ROSTA-fenster: Window exhibits in rum46

Each month rum46 will present a window exhibit called ROSTA-fenster, which will, in various ways, comment on propaganda art as well as relevant social or political problems. Outwardly, towards the public space, ROSTA-fenster functions like an installation, meeting the casual passer-by on the street with a relevant message.

ROSTA-fenster were soviet propaganda posters designed by Russian artists and writers and made by the ROSTA telegraph agency. The ROSTA posters were created during 1919-1921, just after the First World War, and were displayed in various windows (hence the name) as eye-opening illustations of the failures of the bourgeoisie; as well as appealing to the mobilisation of all forces to rally around communism in Russia. They were also created as a reaction to the conditions of society, where dissatisfaction, hunger and poverty reigned, and where the political situation was unstable and undergoing change. With the principals behind ROSTA-fenster, rum46 aims to set various current problems on the agenda, just as the original ROSTA-fenster posters did.

ROSTA-fenster has presented works by several artists. The works range from ambiguous picture statements to the humorous philosophizing of activist and political documentary. In contrast to the original ROSTA posters, there is no collective political message, rather the works comment on various social, political and existential problems.

Udstillingsstedet rum46
Studsgade 46, st. tv.
8000 Århus C
Denmark
Tel. (+45) 8620 8625
www.rum46.dk



RELEVANTE LINKS