www.rum46.dk

rum46 - Aktuelt / Current

PERFORMANCErum-25. november, 2016
25 Nov, 2016 -
Claus Haxholm, Birgit Bjerre og Julian Tree
Performance

Klik på billedet og se flere billeder
PERFORMANCErum inviterer til årets sidste PERFORMANCErum, og det bliver med
Claus Haxholm, Birgit Bjerre og Julian Tree, og det sker fredag den 25. november kl.
19.00.

Birgit Bjerre opfører performancen: ”Jeg bor godt her”. Det er en performance om
hjemlighed og selvfedme. Er verden langt væk, eller en den helt tæt på, og indretter du dig
betydeligt bedre end din nabo? Er indretning en slags værn mod verden, er hjemmet og
det nordiske design vores nye nationalisme? Er vi ”hjemme” og er de ”ude”? Og er tryghed
og huletrang egentlig ikke bare et simpelt grundvilkår for at være menneske?
I performance indgår et lagen, en stol, et filmklip og en tekst, og måske en boremaskine.

Claus Haxholm opfører performancen: “plads til mangler/refined confinement/work as
work #2”. Performancen består af bevægelse, lyd og text og er en forsøgsvis
sammenblanding af tid som rum og rum/flade som tid(srøver). Endvidere er der gså noget
om stof og birkegrene, som også på visse måder forbinder sig til tidsbilleder eller billeder
af tid eller tid af billeder.

Julian Tree opfører performancen: "Body movement channeling sound! Digital meets
analog! Meow meow!"

START: fredag den 25. november kl. 19.00.
HVOR: rum46, Studsgade 46, Aarhus.
TELEFONISK KONTAKT: claus ejner: 40 63 10 67
EMAIL: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.



RELEVANTE LINKS




rum46 er støttet af Århus Kommunes kulturudviklingspulje og Statens Kunstråd