www.rum46.dk
Epizone 1
08 maj, 2014 -
25 Okt, 2002
Kunstnergruppen Katarsis DeLuxe, kunstner Charlotte Troldahl (DK) og lydkunstner Thierry Adélaïde (FR)
Udstilling

Klik på billedet og se flere billeder
rum46 er stolte af at kunne præsentere udstillingen Epizone 1 af kunstnergruppen Katarsis DeLuxe, billedkunstner Charlotte Troldahl (DK) og lydkunstner Thierry Adélaïde (FR), og at invitere til fernisering fredag d. 16. august kl. 19.00 i rum46 med efterfølgende After-Party på Café Paradis.
Udstillingen Epizone 1 er udført i neo-pop stil med bløde plastikskulpturer, lys og audio, som er bygget op omkring organiske og amorfe former. Ideen med udstillingen er at skabe rumlige proportioner, der simulerer en art kunstnerisk urskov og transformerer indholdet til et autonomt miljø.
Audioværkerne af lydkunstner og DJ Thierry Adélaïde integreres i rummet med skulpturerne af Charlotte Troldahl. De forskellige udtryk: audio, lys og farve bliver således fusioneret til en helhed som en omsluttende jungle, hvor oplevelser ligger på lur.
Charlotte Troldahl har ladet sig inspirere af Claes Oldenburg, Verner Panton og Poul Gernes, men hendes udtryk er mere feminint og organisk. Hun efterstræber at lave et helstøbt, poppet udtryk og arbejder bevidst med at skabe sit eget individuelle formsprog.
Udstillingen sigter mod at præsentere et projekt, der på længere sigt skal blive en serie af udstillinger, events m.m. Det er en udvikling af ideer og undersøgelser, der ikke kun eksisterer i kraft af denne ene udstilling, men som er begyndelsen til nye initiativer. Epizone 1 skal derfor ses som en reportage om en position af distance, der har i sinde at bruge den omnipresente tåge af kulturelle produkter.
Med venlig hilsen
rum46, Spanien 9b, kld. 8000 Århus C
Fernisering: fredag den 16. august kl. 19.00
Afterparty på Café Paradis fra kl. 22.00 – 00.30 med DJ TYGA (FR) — arrangeret af Katarsis DeLuxe
Udstillingsperiode: 17.-25. august 2002
Åbningstid: hver dag fra 15-19 (bemærk tidspunktet)



RELEVANTE LINKS