www.rum46.dk

Basale Behov
14/10/2005 - 17/10/2005
Berit Nørgaard (DK)
Udstilling, workshop og social event


Klik på billedet og se flere billeder
Pressemeddelelse - Udstillingsstedet rum46 byder velkommen til udstillingsforløbet NEOTRIBES. En undersøgelse af moderne fællesskabsstrukturer
rum46 præsenterer et projekt af Berit Nørgaard som en del af udstillingforløbet Neotribes: Berit Nørgaard (dk), BASALE BEHOV, Fernisering d. 14. oktober, 2005, kl. 16.00, Udstillingen er åben fra den 15.–17. oktober, kl. 13.00 - 17.00

Et menneske overlever kun få dage uden vand, men hvor længe kan man klare sig uden f.eks respekt? Projektet 'BASALE BEHOV' er en poetisk synliggørelse af noget ellers umiddelbart skjult. Berit Nørgaard tilbyder med sit projekt den besøgende et redskab til mulig indfrielse af et - eller måske flere - uopfyldte behov.
Søndag d.16 oktober kl.15 - 17 afholdes en åben workshop. Du kan hente information om denne på udstillingen i rum46 fredag eller lørdag.

NEOTRIBES
En undersøgelse af moderne fællesskabsstrukturer.

Tænker du dig selv som en del af en stamme? Eller tror du, stammer er et forhistorisk levn på vores breddegrader. Så tænk Neotribe.

Neotribes er en moderne definition på samtidens stammedannelse. En form for stammedannelse, som tager sit afsæt i en generel længsel efter fællesskabsidentiteter. En længsel efter et tilhørsforhold og et sted at høre hjemme. Neotribes er en form for stammedannelse, der danner afsæt for lokalt funderede identifikationsmuligheder der knytter sig emotionelt til en gruppe, som et tilhørsforhold gennem den stærke følelse af at høre sammen. Den er fremelsket af nostalgien om det førmoderne samfunds mytiske konstruktion af harmoni og det emotionelle sammenhold i lokalsamfundene af dengang før verden gik af lave. Modsat de førmoderne stammerelationer og lokalsamfund fungerer den moderne neotribe dog uafhængig af tid og sted. Den moderne neotribe fungerer kun som et midlertidigt tilhørsforhold – som en slags transit. Det moderne menneske bevæger sig konstant og det bevæger sig hele tiden fra en stamme til en ny afhængigt af hvor i livet du som menneske befinder dig.

Se, mærk og vær med når de fire kunstnere Berit Nørgaard(dk), Sonja Lillebæk Christensen(dk), Amy Plant(uk)  og Marc Isaacs(uk) hver giver deres bud på, hvordan de ser det moderne samfunds konstruktioner og muligheder for stammedannelser på tværs af tid og rum. Derudover vil Lektor ved Århus Universitet Henrik Kaare Nielsen belyse det teoretiske afsæt for den moderne kulturforståelse.

Rum46, Studsgade 46, 8000 Århus C www.rum46.dk, tlf.:86 20 86 25;

Kontaktperson: Margit Beuschau: 26 25 19 24

Rum46 og Neotribes er støttet af: Århus Kommunes Kulturpulje, Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kunstrådet og Århus Amt.



RELEVANTE LINKS


Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater