|
Solidarity UNLIMITED?
Frihed,Lighed,Broderskab
Kunsterisk indgriben kan infiltrere og påvirke grundlaget for eksklusion og inklusion og dermed ryste vanetænkningen
rum46
Pressemeddelelse
Velkommen til debat aften med Anne Sofie Fogtmann
Udstillingsstedet rum46 præsenterer fra efteråret 2004 frem til Marts 2005 kunstprojektet Solidarity UNLIMITED? Frihed, Lighed, Broderskab. Kunstprojektet er tværfagligt og skal ses som en tematisk opfølgning på sidste års internationale projekt Gæstebud - feast/hospitality. Med nye vinkler på mellemmenneskelige relationer inviterer vi en række internationale kunstnere, aktører og foredragsholdere til at sætte Frihed, Lighed, Broderskab på dagsordenen i den aktuelle sociale og politiske hverdag i Danmark.
Vi starter projektet med en række foredrag og happenings, der på forskellig vis lægger op til debat om Solidaritet.
Vi har inviteret Anne Sofie Fogtmann til at holde det første foredrag i debatrækken, og det har overskriften;
Har det offentlige rum en særlig betydning for det plurale demokrati?
I dag er debatten i det civile samfund tilsyneladende flyttet fra byens pladser til andre rum som medierne, familien, institutioner etc. Disse er væsentlige faktorer for dannelsen af demokratisk bevidsthed, som i høj grad i dag koncentrerer sig om diskussioner vedrørende håndteringen af 'den stigende multikulturalisme'. Når pluralismen opleves i byens offentlige rum gør den sig gældende som noget 'andet', ikke blot et abstrakt begreb, en sproglig reference eller et avisbillede man kan bladre væk fra, men snarere som konkrete og fysiske, uforudsigelige og plurale relationer. Spørgsmålet er, om byens offentlige rum i dag ikke spiller en særlig rolle for dannelsen af demokratisk bevidsthed - en rolle som debatten om multikulturalismens problemer måske overser?
Anne Sofie Fogtmann er specialestuderende ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og har studeret ved Department of Urban Planning, UCLA, Los Angeles og ved Kunstakademiets Arkiktektskole.
Arbejder pt. i Københavns Kommunes byplan afdeling.
Alle er velkomne i rum46 tirsdag d.16. november kl. 20.00 i Studsgade 46, Århus C
Der er gratis entré og vi serverer kaffe
Med venlig hilsen rum46
Studsgade 46
8000 Århus C
Tlf: 86208625
Email:rum46@rum46.dk
www.rum46.dk
NB! Næste debataften er d. 25. November kl. 20.00 ved Anders Lundkvist
Den 27. november . kl.16. Fernisering med Jacob Ørsteds plakater i byrummet.
|
|
|